Tilbake
6.6

6.6 Differensiallikninger: separable og lineære første ordens

Standardmetodene for første ordens differensiallikninger — pensumkrav uten arkivforekomster, dekket kompakt med integrasjonsteknikk.

45 min
11 oppgaver
Differensiallikningerseparablelineære første ordens
Din fremgang i kapitlet
0 / 11 oppgaver
Forkunnskaper. Dette kapitlet bygger på S2: Separable differensiallikninger og Lineære differensiallikninger — samme to metoder, systematisert på universitetsnivå. Enkeltvariabel integrasjonsteknikk (se MAT1100 Del 4) forutsettes.

Kapitlet kan leses uavhengig av resten av MAT1110, men systemversjonen x=Axx'=Ax nederst gjenbruker egenverdier og egenvektorer fra kap. 6.16.2.

En differensiallikning knytter en ukjent funksjon y(x)y(x) til sine egne deriverte. Slike likninger beskriver alt som endrer seg etter en regel: befolkningsvekst, radioaktiv nedbrytning, avkjøling, strømkretser. Å «løse» likningen er å finne funksjonen y(x)y(x) som passer.

To typer første ordens likninger har hver sin standardmetode. En separabel likning kan skrives slik at alt med yy havner på én side og alt med xx på den andre — så integrerer vi begge sider. En lineær likning y+p(x)y=q(x)y' + p(x)y = q(x) løses med en integrerende faktor som gjør venstresiden til en ferdig derivert. Vi bygger dette i tre løkker: (1) hva en løsning er, og separable likninger; (2) lineære likninger og integrerende faktor; (3) initialverdiproblemer, konstantløsninger og modeller.

Løkke 1 — Differensiallikninger og separasjon (~16 min)

Første ordens differensiallikning

En første ordens differensiallikning knytter en ukjent funksjon y(x)y(x) til sin førstederiverte, på formen y=f(x,y)y' = f(x,y) (eller omskrevet dit). «Første orden» betyr at bare yy' inngår, ikke høyere deriverte. En løsning er en funksjon som gjør likningen sann for alle xx i et intervall.

Løsning og verifikasjon ved innsetting

En funksjon y(x)y(x) er en løsning hvis den oppfyller likningen når den settes inn. Du kontrollerer en foreslått løsning ved å regne ut yy' og sette inn: går venstre og høyre side opp, er den en løsning. Innsettingskontroll er alltid en gyldig sluttsjekk — og noen ganger hele oppgaven («vis at y=y=\ldots er en løsning»).

Generell og partikulær løsning

Den generelle løsningen til en første ordens likning inneholder én fri konstant CC og beskriver alle løsninger (en kurveskare). En partikulær løsning er én bestemt kurve, valgt ved å feste CC — typisk fra en initialbetingelse. Første ordens ⇒ én konstant.

Separabel likning

En likning er separabel hvis høyresiden faktoriserer som y=f(x)g(y)y' = f(x)\,g(y) — én faktor bare i xx, én bare i yy. Da kan variablene skilles: dyg(y)=f(x)dx\dfrac{dy}{g(y)} = f(x)\,dx, og begge sider integreres hver for seg. Dette er den ene av kapitlets to standardmetoder.

📜Løsningsmetode for separable likninger

For y=f(x)g(y)y' = f(x)g(y):

1. Sjekk konstantløsninger: hver y0y_0 med g(y0)=0g(y_0)=0 gir en konstant løsning yy0y\equiv y_0.
2. Separer: dyg(y)=f(x)dx\dfrac{dy}{g(y)} = f(x)\,dx (gyldig der g(y)0g(y)\ne 0).
3. Integrer begge sider (én konstant CC holder).
4. Løs for yy om mulig, og bestem CC fra en eventuell initialbetingelse.

Steg 1 glemmes ofte — konstantløsningene mistes i divisjonen med g(y)g(y).

✏️Eksempel 1: Separabel likning

Løs initialverdiproblemet y=xy, y(0)=1y' = xy,\ y(0) = 1.

Likningen er separabel med f(x)=xf(x)=x og g(y)=yg(y)=y.

Konstantløsning: g(y)=y=0g(y)=y=0 gir y0y\equiv 0, men den passer ikke y(0)=1y(0)=1, så vi ser bort fra den her.

Separer og integrer (for y0y\ne 0):
dyy=xdxdyy=xdxlny=x22+C.\frac{dy}{y} = x\,dx \quad\Rightarrow\quad \int \frac{dy}{y} = \int x\,dx \quad\Rightarrow\quad \ln|y| = \frac{x^2}{2} + C.

Løs for yy: y=ex2/2+C=Aex2/2y = e^{x^2/2 + C} = A\,e^{x^2/2} (med A=eC>0A = e^C > 0). Bestem AA fra y(0)=1y(0)=1: 1=Ae0=A1 = A\,e^0 = A, så A=1A=1.

Konklusjon: y(x)=ex2/2y(x) = e^{x^2/2}. (Verifikasjon: y=xex2/2=xyy' = x\,e^{x^2/2} = x\,y ✓, og y(0)=1y(0)=1 ✓.)

📝Oppgave 1

Løs initialverdiproblemet y=3y, y(0)=5y' = 3y,\ y(0) = 5, og kontroller løsningen.

Løkke 2 — Lineære likninger og integrerende faktor (~16 min)

Lineær første ordens likning
En lineær første ordens likning har formen

y+p(x)y=q(x),y' + p(x)\,y = q(x),

der yy og yy' bare opptrer i første potens (ingen y2y^2, y\sqrt{y} osv.). Er q(x)=0q(x)=0, kalles den homogen; ellers inhomogen. Standardmetoden er integrerende faktor.

Integrerende faktor
En integrerende faktor er funksjonen μ(x)=ep(x)dx\mu(x) = e^{\int p(x)\,dx}. Ganger man likningen y+p(x)y=q(x)y' + p(x)y = q(x) med μ\mu, blir venstresiden nøyaktig den deriverte av et produkt:

μ(x)y+μ(x)p(x)y=(μ(x)y).\mu(x)\,y' + \mu(x)p(x)\,y = \bigl(\mu(x)\,y\bigr)'.

Da kan begge sider integreres direkte. Faktoren er konstruert slik at dette produktmønsteret oppstår — det er hele trikset.

📜Løsningsmetode for lineære likninger

For y+p(x)y=q(x)y' + p(x)y = q(x):

1. Regn integrerende faktor μ=epdx\mu = e^{\int p\,dx} (dropp konstanten i eksponenten).
2. Gang gjennom: venstresiden blir (μy)(\mu y)', så likningen er (μy)=μq(\mu y)' = \mu\,q.
3. Integrer: μy=μqdx+C\mu\,y = \int \mu\,q\,dx + C.
4. Del på μ\mu for å få yy, og bestem CC fra en initialbetingelse.

Fortegnsfeil i p\int p er den vanligste feilen — dobbeltsjekk eksponenten.

✏️Eksempel 2: Lineær likning med integrerende faktor

Løs initialverdiproblemet y+2y=ex, y(0)=3y' + 2y = e^{-x},\ y(0) = 3.

Likningen er lineær med p(x)=2p(x) = 2 og q(x)=exq(x) = e^{-x}.

Integrerende faktor: μ=e2dx=e2x\mu = e^{\int 2\,dx} = e^{2x}.

Gang gjennom med e2xe^{2x}: venstresiden blir (e2xy)(e^{2x}y)', og høyresiden e2xex=exe^{2x}\cdot e^{-x} = e^{x}:
(e2xy)=ex.\bigl(e^{2x}y\bigr)' = e^{x}.

Integrer: e2xy=exdx=ex+Ce^{2x}y = \int e^{x}\,dx = e^{x} + C. Del på e2xe^{2x}:
y=ex+Ce2x.y = e^{-x} + C\,e^{-2x}.

Bestem CC fra y(0)=3y(0)=3: 3=e0+Ce0=1+CC=23 = e^0 + C\,e^0 = 1 + C \Rightarrow C = 2.

Konklusjon: y(x)=ex+2e2xy(x) = e^{-x} + 2e^{-2x}. (Verifikasjon: y=ex4e2xy' = -e^{-x} - 4e^{-2x}, og y+2y=ex4e2x+2ex+4e2x=exy' + 2y = -e^{-x} - 4e^{-2x} + 2e^{-x} + 4e^{-2x} = e^{-x} ✓; y(0)=1+2=3y(0)=1+2=3 ✓.)

📝Oppgave 2

Løs initialverdiproblemet y+y=x, y(0)=1y' + y = x,\ y(0) = 1 med integrerende faktor.

Løkke 3 — Initialverdier, konstantløsninger og modeller (~13 min)

Initialverdiproblem

Et initialverdiproblem (IVP) er en differensiallikning sammen med en initialbetingelse y(x0)=y0y(x_0) = y_0. Betingelsen fester den frie konstanten CC og plukker ut én bestemt (partikulær) løsning fra den generelle løsningsskaren. For en «snill» første ordens likning er løsningen entydig.

Konstantløsning (likevektsløsning)

En konstantløsning er en løsning yy0y \equiv y_0 som ikke endrer seg (y=0y'=0). For en separabel likning y=f(x)g(y)y' = f(x)g(y) er dette nettopp nullpunktene til gg: hver y0y_0 med g(y0)=0g(y_0)=0 gir en konstant løsning. De mistes lett fordi man deler på g(y)g(y) i separasjonen — sjekk alltid dem separat.

Eksponentiell vekst og avkjøling

Standardmodellen y=kyy' = ky (rate proporsjonal med mengden) har løsning y=y0ekxy = y_0 e^{kx}: vekst for k>0k>0, nedbrytning for k<0k<0. Newtons avkjølingslov y=k(yy)y' = -k(y - y_\infty) (temperaturen nærmer seg omgivelsen yy_\infty) er en lineær likning med samme eksponentielle karakter. Disse er de vanligste anvendelsene.

Lineært system x=Axx' = Ax (kobling til egenverdier)

Et system av lineære første ordens likninger skrives x(t)=Ax(t)x'(t) = A\,x(t). Har AA egenverdier λi\lambda_i med egenvektorer viv_i, er x(t)=cieλitvix(t) = \sum c_i e^{\lambda_i t} v_i løsningen — hver egenretning utvikler seg eksponentielt med sin egenverdi. Dette knytter differensiallikninger direkte til egenverditeorien i kap. 6.1–6.2 (kjennskap).

✏️Eksempel 3: Separabel likning med konstantløsning

Finn alle løsninger av y=2xy2y' = -2xy^2, og løs deretter initialverdiproblemet med y(0)=1y(0) = 1.

Separabel med f(x)=2xf(x) = -2x, g(y)=y2g(y) = y^2.

Konstantløsning: g(y)=y2=0g(y) = y^2 = 0 gir y0y \equiv 0 — en gyldig løsning (y=0=2x0y'=0 = -2x\cdot 0).

Ikke-konstante løsninger (for y0y\ne 0): separer og integrer
dyy2=2xdx1y=x2+C1y=x2C.\frac{dy}{y^2} = -2x\,dx \quad\Rightarrow\quad -\frac{1}{y} = -x^2 + C \quad\Rightarrow\quad \frac{1}{y} = x^2 - C.
Skriv C=D-C = D: y=1x2+Dy = \dfrac{1}{x^2 + D}.

Initialverdi y(0)=1y(0)=1: 1=10+DD=11 = \dfrac{1}{0 + D} \Rightarrow D = 1. Altså y=1x2+1y = \dfrac{1}{x^2 + 1}.

Konklusjon: den generelle løsningen er y=1x2+Dy = \dfrac{1}{x^2 + D} pluss konstantløsningen y0y\equiv 0; IVP-løsningen er y(x)=1x2+1y(x) = \dfrac{1}{x^2 + 1}. (Verifikasjon: y=2x(x2+1)2=2xy2y' = -\dfrac{2x}{(x^2+1)^2} = -2x\,y^2 ✓; y(0)=1y(0)=1 ✓.)

📝Oppgave 3

Løs initialverdiproblemet yy=2ex, y(0)=0y' - y = 2e^{x},\ y(0) = 0, og kontroller ved innsetting.

Eksamensrettet oppgavepulje

Stigende vanskegrad. Velg riktig metode (separasjon eller integrerende faktor), husk konstantløsninger, og kontroller sluttsvaret ved innsetting.

📝Oppgave 4

Avgjør om likningene er separable, lineære eller begge:

a) y=x2yy' = x^2 y

b) y+3y=sinxy' + 3y = \sin x.

📝Oppgave 5

Løs y=4y, y(0)=2y' = -4y,\ y(0) = 2 (eksponentiell nedbrytning).

📝Oppgave 6

Løs det separable initialverdiproblemet y=xy, y(0)=2y' = \dfrac{x}{y},\ y(0) = 2.

📝Oppgave 7

Løs den lineære likningen y+1xy=x, y(1)=2y' + \dfrac{1}{x}y = x,\ y(1) = 2 for x>0x>0.

📝Oppgave 8

En bestand modelleres av y=0,5y(1y)y' = 0{,}5\,y\,(1 - y) (logistisk vekst, yy i millioner).

a) Finn konstantløsningene.

b) Løs initialverdiproblemet med y(0)=12y(0) = \tfrac12 ved separasjon og delbrøk.

Begrepsbank

Kjernebegrepene fra kapitlet samlet som oppslag og flashcards.

Begrepsbanken er flashcard-/repetisjonsstoff — den gjentar det du nettopp har lest. Hopp trygt over ved førstegangslesing; tidsanslaget for kapitlet gjelder kjernestoffet.

Orden til en differensiallikning
Ordenen er den høyeste deriverte som inngår. Dette kapitlet behandler bare første ordens (yy' høyest), som har én fri konstant i den generelle løsningen. Andreordens likninger (yy'') har to konstanter og krever to initialbetingelser — utenfor dette kapitlet.
Homogen og inhomogen lineær likning

En lineær likning y+p(x)y=q(x)y' + p(x)y = q(x) er homogen når q(x)=0q(x)=0 og inhomogen ellers. Den homogene delen y+p(x)y=0y' + p(x)y = 0 er alltid separabel, med løsning y=Aepdxy = A\,e^{-\int p\,dx}. Den generelle løsningen av den inhomogene er «homogen løsning + én partikulær løsning».

Retningsfelt

Et retningsfelt tegner den lokale stigningen y=f(x,y)y' = f(x,y) som små strek i (x,y)(x,y)-planet. Løsningskurvene følger disse strekene. Retningsfeltet gir et kvalitativt bilde av løsningene uten å løse likningen — nyttig for å se likevekter og oppførsel (kjennskap).

Integralkurve

En integralkurve er grafen til én bestemt løsning y(x)y(x). Den generelle løsningen (med fri CC) svarer til en hel skare av integralkurver som fyller planet uten å krysse hverandre; en initialbetingelse plukker ut den ene kurven som går gjennom (x0,y0)(x_0,y_0).

Autonom likning

En likning er autonom når høyresiden ikke avhenger eksplisitt av xx: y=g(y)y' = g(y). Da er den automatisk separabel, og konstantløsningene (nullpunktene til gg) er likevekter. Eksponentiell vekst y=kyy'=ky og logistisk vekst y=ky(1y)y'=ky(1-y) er autonome.

Repetisjon
Din fremgang
0 / 3 oppgaver
Symbol- og formelliste

Dette kapitlet er skrevet av Anthropics toppmodeller (Claude Opus og Claude Fable) og er foreløpig ikke manuelt gjennomgått — kvalitetskontrollen gjøres av uavhengige KI-agenter, og innmeldte feil rettes fortløpende. Funnet en feil? Meld fra, så retter vi den. Les mer om hvordan innholdet lages.

Skolesaga er en uavhengig læringsressurs og er ikke tilknyttet eller godkjent av Universitetet i Oslo. Dette er ikke offisielt studiemateriell. Les mer.