Tilbake
6.3
Noter

6.3 Noter

Notekrav, regnskapsprinsipper, spesifikasjoner og tilleggsopplysninger.

22 min
6 oppgaver
NoterRegnskapsprinsipperSpesifikasjoner
Du leser den tradisjonelle versjonen
Din fremgang i kapitlet
0 / 6 oppgaver

Tala bak tala

Resultatrekneskapen og balansen viser samletal i ei komprimert form. Notane gir lesaren høve til å sjå kva som ligg bak desse tala. Utan notar ville det vore vanskeleg å vurdere kvaliteten på rekneskapen og forstå den reelle situasjonen til verksemda.

I dette kapittelet skal du lære:
- Kva notar er og kvifor dei er nødvendige
- Kva notar som er obligatoriske
- Kva ein prinsippnote inneheld
- Kva spesifikasjonar og tilleggsopplysningar som blir kravde
- Skilnaden på notekrav for små og store føretak

Notar til rekneskapen
Notar er obligatoriske tilleggsopplysningar til resultatrekneskapen og balansen. Dei skal gi informasjon som er nødvendig for å vurdere stillinga og resultatet til verksemda, og som ikkje går fram av rekneskapsoppstillingane åleine. Notekrava følgjer av rekneskapslova kapittel 7.

Viktige notekrav etter rekneskapslova

Rekneskapslova kapittel 7 stiller ei rekkje krav til notar. Dei viktigaste er:

Note om rekneskapsprinsipp (§ 7-2):
- Kva prinsipp som er nytta for inntektsføring
- Avskrivingsmetodar og -satsar
- Vurdering av varelager
- Handsaming av valuta
- Eventuelle endringar i prinsipp

Note om tilsette og ytingar (§ 7-30, 7-31, 7-31b):
- Tal på tilsette (årsverk)
- Lønskostnader, inkl. pensjon og arbeidsgivaravgift
- Godtgjersle til dagleg leiar og styre
- Godtgjersle til revisor

Note om varige driftsmiddel (§ 7-13):
- Anskaffingskost, tilgang og avgang
- Avskrivingane for året
- Akkumulerte avskrivingar
- Bokført verdi ved årsslutt

Note om gjeld og trygdgivingar (§ 7-18, 7-19):
- Langsiktig gjeld, medrekna forfallstid
- Pantsetjingar og garantiar
- Kassakredittlimit og trekk

✏️Eksempel: Prinsippnote

Vis eit eksempel på ein prinsippnote for eit mellomstort aksjeselskap.

Note 1 – Rekneskapsprinsipp

Årsrekneskapen er sett opp i samsvar med rekneskapslova og god rekneskapsskikk for mellomstore føretak.

Inntektsføring: Inntekter frå sal av varer blir inntektsførte ved levering. Tenesteinntekter blir inntektsførte i takt med utføringa.

Varige driftsmiddel: Varige driftsmiddel blir balanseførte til anskaffingskost frårekna akkumulerte avskrivingar. Avskrivingar blir rekna lineært over forventa økonomisk levetid:
- Maskiner og inventar: 5–10 år
- Transportmiddel: 5 år
- IT-utstyr: 3–5 år

Varelager: Varer blir vurderte til lågaste av anskaffingskost (FIFO) og verkeleg verdi.

Kundefordringar: Kundefordringar blir vurderte til pålydande frårekna forventa tap.

Valuta: Pengepostar i utanlandsk valuta blir rekna om til kursen på balansedagen.

✏️Eksempel: Note om varige driftsmiddel

Vis ein note for varige driftsmiddel for eit selskap med maskiner og transportmiddel.

Note 3 – Varige driftsmiddel

MaskinerTransportSum
Anskaffingskost 01.01.1 800 000600 0002 400 000
Tilgang400 0000400 000
Avgang-200 0000-200 000
Anskaffingskost 31.12.2 000 000600 0002 600 000
Akk. avskrivingar 01.01.-720 000-240 000-960 000
Avskrivingane for året-200 000-120 000-320 000
Akk. avskr. avgang200 0000200 000
Akk. avskrivingar 31.12.-720 000-360 000-1 080 000
Bokført verdi 31.12.1 280 000240 0001 520 000
Avskrivingssats10 % lineært20 % lineært
Økonomisk levetid10 år5 år

Notekrav for små føretak

Små føretak har forenkla notekrav etter rekneskapslova § 7-35 til § 7-45. Dei viktigaste notane for små føretak er:

1. Rekneskapsprinsipp – kva forenklingsreglar som er brukte
2. Tal på tilsette – gjennomsnittleg tal på årsverk
3. Ytingar til leiande personar – løn, pensjon og andre ytingar til dagleg leiar og styret
4. Revisjonshonorar – fordelt på lovpålagd revisjon, andre attestasjonstenester, skatterådgiving og andre tenester
5. Varige driftsmiddel – anskaffingskost, avskrivingar og bokført verdi
6. Pantsetjingar og garantiar – bokført verdi av eigedelar stilte som trygd
7. Mellomverande med nærståande – lån og fordringar mot eigarar, styremedlemmer osv.

Sjølv om krava er enklare, må notane gi tilstrekkeleg informasjon til at rekneskapen kan forståast.

📝Oppgave 6.3.1

Kva er hovudføremålet med notar til rekneskapen?

📝Oppgave 6.3.2

Ei verksemd har varelager balanseført til 1 200 000 kr. Forklar kva informasjon ein prinsippnote bør gi om varelager, og kvifor denne informasjonen er viktig for rekneskapsbrukarane.

📝Oppgave 6.3.3

Kva for ein av desse notane er IKKJE obligatorisk for små føretak?

📝Oppgave 6.3.4

Utarbeid ein forenkla note for varige driftsmiddel basert på desse opplysningane: Maskiner hadde anskaffingskost 500 000 kr per 1.1., det blei kjøpt nye maskiner for 150 000 kr, avskrivingane for året er 65 000 kr, og akkumulerte avskrivingar per 1.1. var 200 000 kr.

📝Oppgave 6.3.5

Drøft kvifor revisor er oppteken av at notane gir tilstrekkeleg informasjon. Kva kan konsekvensen vere dersom vesentlege opplysningar manglar?

📝Oppgave 6.3.6

Kva skal noten om revisjonshonorar innehalde?

Oppsummering

I dette kapittelet har du lært:

- Notar er tilleggsopplysningar som utdjupar tala i rekneskapen
- Prinsippnoten skildrar valde rekneskapsprinsipp og metodar
- Viktige notar inkluderer varige driftsmiddel, tilsette, gjeld og pantsetjingar
- Små føretak har forenkla notekrav
- Vesentlegheitsprinsippet styrer omfanget av noteinformasjonen
- Revisor kontrollerer at notane er tilstrekkelege

Nøkkelomgrep


OmgrepForklaring
PrinsippnoteSkildring av valde rekneskapsprinsipp og metodar
SpesifikasjonDetaljert oppdeling av ein samlepost i rekneskapen
TilleggsopplysningarInformasjon utover det som går fram av oppstillingane
VesentlegheitInformasjon er vesentleg dersom utelating kan påverke avgjerdene til brukarane

Dette kapitlet er skrevet av Anthropics toppmodeller (Claude Opus og Claude Fable) og er foreløpig ikke manuelt gjennomgått — kvalitetskontrollen gjøres av uavhengige KI-agenter, og innmeldte feil rettes fortløpende. Funnet en feil? Meld fra, så retter vi den. Les mer om hvordan innholdet lages.