Etiske prinsipper, informert samtykke og REK.
Lydigheitseksperimentet til Stanley Milgram (1963) er kanskje det mest diskuterte dømet på etiske problem i psykologisk forsking.
Kva skjedde:
Deltakarane trudde dei deltok i ein studie om læring. Dei vart bedne om å gi elektriske støt (som i verkelegheita var falske) til ein "elev" (som var ein skodespelar) kvar gong han svarte feil. Støta auka gradvis frå 15 til 450 volt.
Etiske problem:
1. Informert samtykke:
- Deltakarane vart villeidde om det eigentlege føremålet med studien
- Dei trudde støta var ekte
- Dei vart ikkje informerte om den psykiske belastninga dei kunne oppleve
2. Rett til å trekkje seg:
- Eksperimentleiaren brukte verbalt press for å hindre deltakarane i å trekkje seg
- "Eksperimentet krev at du held fram"
- "Du har ikkje noko anna val, du må halde fram"
3. Vern mot skade:
- Mange deltakarar viste teikn på ekstremt stress (sveitting, skjelving, nervøs latter)
- Nokre deltakarar fekk langvarige psykiske reaksjonar
- Opplevinga av å ha "torturert" nokon kunne føre til skam og skuldkjensle
4. Debriefing:
- Milgram gjennomførte debriefing og oppfølging
- Dei fleste deltakarane rapporterte etterpå at dei var glade for å ha delteke
- Men var debriefinga god nok til å reparere den psykiske belastninga?
Forsvaret til Milgram:
- Resultata var svært viktige for å forstå vondskap og lydigheit
- Ingen føresåg at så mange ville lyde
- Grundig debriefing vart gjennomført
- Oppfølging viste at dei fleste deltakarane ikkje hadde varige skadar
Ville studien til Milgram blitt godkjend i dag?
Nei. Moderne etiske komitéar ville nesten sikkert avslått studien på grunn av:
- Omfattande villeiing
- Risiko for alvorleg psykisk ubehag
- Problematisk press mot deltakarane
- Manglande reell mulegheit til å trekkje seg
Studien illustrerer dilemmaet mellom vitskapleg verdi og etisk ansvarlegheit. Funna til Milgram har vore enormt innflytelsesrike, men dei vart oppnådde til ein høg menneskeleg kostnad.
Oppsummering
I dette kapittelet har du lært:
- Forskingsetikk: Forskingsetikk handlar om dei moralske prinsippa og retningslinjene som styrer korleis forsking blir gjennomført.
- Informert samtykke: Informert samtykke er det mest grunnleggjande etiske prinsippet i forsking.
- Konfidensialitet og anonymitet: Konfidensialitet og anonymitet er to viktige prinsipp for å verne deltakarar i forsking.
- Helsingforsdeklarasjonen og etiske retningslinjer: Helsingforsdeklarasjonen er det viktigaste internasjonale dokumentet for forskingsetikk.
- Villeiing (deception) i forsking: Villeiing inneber at forskaren bevisst gir deltakarane feilaktig eller ufullstendig informasjon om føremålet eller prosedyrane til studien.
Nøkkelomgrep
| Omgrep | Forklaring |
|---|---|
| Forskingsetikk | Forskingsetikk handlar om dei moralske prinsippa og retningslinjene som styrer korleis forsking blir gjennomført. |
| Informert samtykke | Informert samtykke er det mest grunnleggjande etiske prinsippet i forsking. |
| Konfidensialitet og anonymitet | Konfidensialitet og anonymitet er to viktige prinsipp for å verne deltakarar i forsking. |
| Helsingforsdeklarasjonen og etiske retningslinjer | Helsingforsdeklarasjonen er det viktigaste internasjonale dokumentet for forskingsetikk. |
Dette kapitlet er skrevet av Anthropics toppmodeller (Claude Opus og Claude Fable) og er foreløpig ikke manuelt gjennomgått — kvalitetskontrollen gjøres av uavhengige KI-agenter, og innmeldte feil rettes fortløpende. Funnet en feil? Meld fra, så retter vi den. Les mer om hvordan innholdet lages.