Forstå forskjellen mellom rekursive og eksplisitte formler for tallfølger.
Rekursive og eksplisitte formlar
Tenk deg at du skal forklare nokon vegen til skulen. Du kan gjere det på to måtar:
Steg-for-steg (rekursivt): «Gå 200 meter, sving til høgre, gå 300 meter, sving til venstre...» For å komme til steg 5 må du ha fullført steg 1 til 4 først.
Direkte (eksplisitt): «Skulen ligg på adressa Storgata 15.» Du kan gå rett dit utan å tenkje på alle stega.
Talfølgjer kan skildrast på akkurat desse to måtane:
- Rekursivt: Vi forklarar korleis kvart ledd blir laga frå det førre
- Eksplisitt: Vi gir ein formel som reknar ut kvart ledd direkte frå
Begge metodane har fordelar, og i dette kapittelet skal du lære å bruke begge -- og gå mellom dei.
Form:
Døme:
Aritmetisk følgje:
Gir følgja:
Geometrisk følgje:
Gir følgja:
Fibonacci-følgja:
Gir følgja:
Form:
Døme:
Aritmetisk følgje:
, , ,
Geometrisk følgje:
, ,
Kvadrattala:
, ,
Den store fordelen med eksplisitte formlar er at vi kan rekne ut utan å kjenne alle dei føregåande ledda.
| Eigenskap | Rekursiv formel | Eksplisitt formel |
|---|---|---|
| Skildring | Neste ledd ut frå førre | Leddet direkte frå |
| Treng startverdi? | Ja, alltid | Nei |
| Rekne ut | Må kjenne til | Set inn |
| Lett å oppdage? | Ofte ja (sjå på endringa) | Kan krevje meir arbeid |
| Døme (aritm.) | ||
| Døme (geom.) |
Tommelfingerregel: Ein rekursiv formel er ofte enklare å setje opp (sjå på kva som skjer frå eit ledd til det neste), medan ein eksplisitt formel er meir praktisk for utrekningar (du kan hoppe rett til leddet du vil ha).
Ei talfølgje er gitt rekursivt:
a) Skriv opp dei fem første ledda.
b) Finn ein eksplisitt formel for .
c) Rekn ut med den eksplisitte formelen.
Følgja:
b) Eksplisitt formel:
Dette er ei aritmetisk følgje med og .
Kontroll: \checkmark, \checkmark
c) :
«For å finne det 100. leddet i ei talfølgje treng vi alltid å kjenne alle dei 99 føregåande ledda.»
Talfølgja er gitt med den eksplisitte formelen .
a) Skriv opp dei fem første ledda.
b) Finn ein rekursiv formel for følgja.
Følgja:
b) Rekursiv formel:
Vi ser at kvart ledd er det dobbelte av det førre. Lat oss stadfeste:
Altså: .
Rekursiv formel:
Fibonacci-følgja er definert rekursivt:
a) Skriv opp dei 10 første ledda.
b) Finn forholdet for . Kva legg du merke til?
Følgja:
b) Forholda:
| 3 | 2 | 3 | |
| 4 | 3 | 5 | |
| 5 | 5 | 8 | |
| 6 | 8 | 13 | |
| 7 | 13 | 21 | |
| 8 | 21 | 34 | |
| 9 | 34 | 55 |
Forholdet nærmar seg talet , som blir kalla det gylne snittet (). Dette er eitt av dei mest kjende tala i matematikken!
Merk: Fibonacci-følgja har ingen enkel eksplisitt formel (den eksakte formelen inneheld og er ganske avansert). Difor er den rekursive formelen den naturlege måten å skildre ho på.
Skriv opp dei fem første ledda i følgja gitt ved:
Skriv opp dei fem første ledda i følgja gitt ved:
Gjer om den eksplisitte formelen til ein rekursiv formel.
Ei følgje er gitt rekursivt: .
a) Finn dei fem første ledda.
b) Finn ein eksplisitt formel for .
Finn dei fem første ledda.
Finn ein eksplisitt formel for .
Ei geometrisk følgje er gitt eksplisitt: .
a) Finn dei fire første ledda.
b) Skriv følgja på rekursiv form.
c) Finn .
Finn dei fire første ledda.
Skriv følgja på rekursiv form.
Finn .
Avgjer om utsegna er sanne eller usanne. Grunngi svara.
a) Alle aritmetiske følgjer kan skrivast med eksplisitt formel.
b) Alle følgjer som har eksplisitt formel, kan òg skrivast rekursivt.
c) Fibonacci-følgja kan enkelt skrivast med ein eksplisitt formel.
Alle aritmetiske følgjer kan skrivast med eksplisitt formel.
Alle følgjer som har eksplisitt formel, kan òg skrivast rekursivt.
Fibonacci-følgja kan enkelt skrivast med ein eksplisitt formel.
Ein populasjon kaninar veks slik at talet på kaninpar kvart kvartal følgjer Fibonacci-mønsteret:
a) Skriv opp den rekursive formelen.
b) Kor mange kaninpar er det etter 2 år (8 kvartal)?
c) Rekn ut forholdstalet og samanlikn med det gylne snittet ().
Skriv opp den rekursive formelen.
Kor mange kaninpar etter 8 kvartal?
Rekn ut og samanlikn med det gylne snittet.
Ei følgje er definert rekursivt: .
Dette kan modellere eit bankinnskot på 1000 kr med 5 % rente per år.
a) Finn beløpet etter 1, 2, 3 og 4 år.
b) Finn ein eksplisitt formel for .
c) Kor mykje er det på kontoen etter 20 år? Bruk gjerne kalkulator.
Finn beløpet etter 1, 2, 3 og 4 år.
Finn ein eksplisitt formel.
Beløp etter 20 år.
Lag både ein rekursiv og ein eksplisitt formel for følgjande talfølgjer:
a)
b)
c)
Oppsummering
Rekursiv formel
- Skildrar neste ledd ut frå førre ledd
- Treng alltid ein startverdi ()
- Enkel å setje opp, men upraktisk for store
- Døme: ,
Eksplisitt formel
- Gir leddet direkte frå
- Treng ikkje føregåande ledd
- Praktisk for utrekningar
- Døme:
Viktige typar
| Type | Rekursiv | Eksplisitt |
|---|---|---|
| Aritmetisk | ||
| Geometrisk | ||
| Fibonacci | (komplisert) |
Praktisk bruk
- Renter: Geometrisk følgje med
- Lineær vekst: Aritmetisk følgje (fast tillegg)
- Folkevekst: Ofte geometrisk (fast prosentvis auke)
Dette kapitlet er skrevet av Anthropics toppmodeller (Claude Opus og Claude Fable) og er foreløpig ikke manuelt gjennomgått — kvalitetskontrollen gjøres av uavhengige KI-agenter, og innmeldte feil rettes fortløpende. Funnet en feil? Meld fra, så retter vi den. Les mer om hvordan innholdet lages.