Forskrifter og rutiner for legemiddelhåndtering, observasjon av virkninger og bivirkninger, og dokumentasjon.
Legemiddelhandtering
Legemiddelhandtering er ei av dei mest ansvarsfulle oppgåvene du utfører som helsefagarbeidar. Feil i legemiddelhandteringa kan ha alvorlege konsekvensar for pasienten, inkludert forgifting, manglande behandlingseffekt eller dødsfall.
Forskrift om legemiddelhandtering for verksemder og helsepersonell (2008) regulerer korleis legemiddel skal handterast. Som helsefagarbeidar kan du:
- Dele ut ferdig istandgjorde legemiddel (frå dosett eller multidose)
- Gi legemiddel til pasienten og sjå til at dei blir tekne rett
- Observere verknad og biverknader
- Dokumentere at legemidlet er gitt
Du kan ikkje sjølv gjere i stand (klargjere) legemiddel med mindre du har fått særskild opplæring og delegert mynde frå verksemda.
1. Rett pasient - kontroller at legemidlet er til rett person (bruk namn og fødselsdato)
2. Rett legemiddel - kontroller at det er rett medisin som er forskriven
3. Rett dose - kontroller at dosen stemmer med det legen har ordinert
4. Rett administrasjonsform - tablettar, mikstur, injeksjon, plaster, inhalasjon osv.
5. Rett tid - gi legemidlet til rett tidspunkt (morgon, middag, kveld, natt)
6. Rett dokumentasjon - dokumenter at legemidlet er gitt, eventuelt at det er nekta eller kasta opp
7. Rett observasjon - observer pasienten for ønskt verknad og moglege biverknader
Desse R-ane er ditt viktigaste verktøy for å unngå legemiddelfeil.
Legemiddel finst i mange former:
Orale legemiddel (gjennom munnen):
- Tablettar og kapslar - blir svelgde heile med vatn
- Depottablettar - frigjer verkestoff over tid, skal IKKJE knusast
- Brusetablettar - blir løyste i vatn
- Mikstur - flytande form, blir dosert med målebeger
Legemiddel til hud og slimhinner:
- Salvar, kremar og gelar - blir smurde på hud
- Plaster - gir frå seg verkestoff gjennom huda over tid
- Stikkpiller (suppositorium) - blir sette i endetarmen
- Augedropar og øyresalve
Legemiddel til luftvegane:
- Inhalatorar - blir sprøyta inn i luftvegane
- Forstøvarapparat (nebulisator)
Injeksjonar (krev delegering og opplæring):
- Subkutan (under huda) - t.d. insulin
- Intramuskulær (i muskelen)
Biverknader og observasjon
Etter at legemidlet er gitt, skal du observere pasienten for:
Vanlege biverknader du bør kjenne til:
- Kvalme og oppkast - vanleg ved mange legemiddel, særleg antibiotika og opioidar
- Svimmelheit og fall - særleg ved blodtrykksmedisinar og roande middel
- Forstopping - svært vanleg ved opioidbruk
- Allergiske reaksjonar - utslett, kløe, hevelse, i sjeldne tilfelle anafylaksi
- Blødingstendens - ved bruk av blodfortynnande middel
Rapporter alltid uventa reaksjonar til sjukepleiar eller lege. Dokumenter observasjonane dine i pasientjournalen.
Oppsummering
Trygg legemiddelhandtering krev nøyaktigheit og kunnskap:
- Forskrifta regulerer kven som kan gjere kva med legemiddel
- Dei sju R-ane er sjekkpunkt som alltid skal følgjast
- Legemiddelformer varierer og krev ulik handtering
- Observasjon av verknad og biverknader er ei nøkkeloppgåve
- Dokumentasjon av all legemiddeladministrering er lovpålagd
Oppgaver
Dette kapitlet er skrevet av Anthropics toppmodeller (Claude Opus og Claude Fable) og er foreløpig ikke manuelt gjennomgått — kvalitetskontrollen gjøres av uavhengige KI-agenter, og innmeldte feil rettes fortløpende. Funnet en feil? Meld fra, så retter vi den. Les mer om hvordan innholdet lages.