Tilbake
8.3
Integrasjonsmetoder

8.3 Integrasjonsmetoder

Substitusjon (variabelskift) og delvis integrasjon, med LIATE-regelen som veiledning.

60 min
18 oppgaver
SubstitusjonDelvis integrasjonLIATEVariabelskift
Du leser den tradisjonelle versjonen
Din fremgang i kapitlet
0 / 18 oppgaver

Standardformlane i kapittel 8.1 dekkjer berre eit avgrensa utval integral. Mange integral vi møter i økonomi krev spesielle teknikkar. I dette kapittelet skal vi lære to grunnleggjande integrasjonsmetodar:

1. Substitusjon (variabelskifte) — den omvende av kjerneregelen for derivasjon.
2. Delvis integrasjon — den omvende av produktregelen for derivasjon.

Med desse to teknikkane kan vi løyse dei aller fleste integrala ein møter på MET 1180.

Del 1: Substitusjon (variabelskifte)

Når vi deriverer ein samansett funksjon F(g(x))F(g(x)) med kjerneregelen, får vi F(g(x))g(x)F'(g(x)) \cdot g'(x). Substitusjon er den omvende prosessen: vi kjenner att eit integral på forma f(g(x))g(x)dx\int f(g(x))\,g'(x)\,dx og forenklar det ved å setje u=g(x)u = g(x).

📜Substitusjon (variabelskifte)
La u=g(x)u = g(x) vere ein deriverbar funksjon. Då gjeld
f(g(x))g(x)dx=f(u)du\int f(g(x))\,g'(x)\,dx = \int f(u)\,du

Vi set altså u=g(x)u = g(x) og du=g(x)dxdu = g'(x)\,dx — og uttrykkjer heile integralet i den nye variabelen uu. Etter integrasjon substituerer vi tilbake u=g(x)u = g(x).

For bestemte integral: Hugs å oppdatere grensene! Viss u=g(x)u = g(x), så går uu frå g(a)g(a) til g(b)g(b) når xx går frå aa til bb:
abf(g(x))g(x)dx=g(a)g(b)f(u)du\int_a^b f(g(x))g'(x)\,dx = \int_{g(a)}^{g(b)} f(u)\,du

✏️Eksempel 1: Lineær substitusjon

Rekn ut (3x+2)5dx\int (3x + 2)^5\,dx.

Løysing:

Vi set u=3x+2u = 3x + 2. Då er dudx=3\displaystyle \frac{du}{dx} = 3, altså du=3dxdu = 3\,dx, som gir dx=du3\displaystyle dx = \frac{du}{3}.

Vi substituerer:

(3x+2)5dx=u5du3=13u5du\int (3x + 2)^5\,dx = \int u^5 \cdot \frac{du}{3} = \frac{1}{3}\int u^5\,du

=13u66+C=u618+C= \frac{1}{3} \cdot \frac{u^6}{6} + C = \frac{u^6}{18} + C

Til slutt substituerer vi tilbake u=3x+2u = 3x + 2:

(3x+2)5dx=(3x+2)618+C\int (3x + 2)^5\,dx = \frac{(3x + 2)^6}{18} + C

Sjekk: Deriver med kjerneregelen: ddx[(3x+2)618]=6(3x+2)5318=(3x+2)5\displaystyle \frac{d}{dx}\left[\frac{(3x+2)^6}{18}\right] = \frac{6(3x+2)^5 \cdot 3}{18} = (3x+2)^5. ✓

✏️Eksempel 2: Substitusjon med eksponential

Rekn ut xex2dx\int x e^{x^2}\,dx.

Løysing:

Vi observerer at x2x^2 deriverer til 2x2x, og vi har ein faktor xx utanfor eksponenten. Set u=x2u = x^2. Då er du=2xdxdu = 2x\,dx, altså xdx=du2\displaystyle x\,dx = \frac{du}{2}.

xex2dx=eudu2=12eudu=12eu+C\int x e^{x^2}\,dx = \int e^u \cdot \frac{du}{2} = \frac{1}{2}\int e^u\,du = \frac{1}{2}e^u + C

Substituerer tilbake:

xex2dx=12ex2+C\int x e^{x^2}\,dx = \frac{1}{2}e^{x^2} + C

✏️Eksempel 3: Substitusjon med logaritme

Rekn ut 2xx2+1dx\displaystyle \int \frac{2x}{x^2 + 1}\,dx.

Løysing:

Vi set u=x2+1u = x^2 + 1. Då er du=2xdxdu = 2x\,dx, altså nøyaktig teljaren.

2xx2+1dx=duu=lnu+C\int \frac{2x}{x^2 + 1}\,dx = \int \frac{du}{u} = \ln|u| + C

Sidan x2+1>0x^2 + 1 > 0 alltid, slepp vi absoluttverdien:

2xx2+1dx=ln(x2+1)+C\int \frac{2x}{x^2 + 1}\,dx = \ln(x^2 + 1) + C

✏️Eksempel 4: Bestemt integral med substitusjon

Rekn ut 01x(x2+1)3dx\int_0^1 x(x^2 + 1)^3\,dx.

Løysing:

Set u=x2+1u = x^2 + 1. Då er du=2xdxdu = 2x\,dx, altså xdx=du2\displaystyle x\,dx = \frac{du}{2}.

Byt grenser: Når x=0x = 0, er u=02+1=1u = 0^2 + 1 = 1. Når x=1x = 1, er u=12+1=2u = 1^2 + 1 = 2.

01x(x2+1)3dx=12u3du2=12[u44]12\int_0^1 x(x^2 + 1)^3\,dx = \int_1^2 u^3 \cdot \frac{du}{2} = \frac{1}{2}\left[\frac{u^4}{4}\right]_1^2

=18(161)=158= \frac{1}{8}(16 - 1) = \frac{15}{8}

Del 2: Delvis integrasjon

Produktregelen for derivasjon seier at (uv)=uv+uv(uv)' = u'v + uv'. Integrerer vi begge sider, får vi uv=uvdx+uvdxuv = \int u'v\,dx + \int uv'\,dx, som gir formelen for delvis integrasjon.

📜Delvis integrasjon
For to deriverbare funksjonar u(x)u(x) og v(x)v(x) gjeld
u(x)v(x)dx=u(x)v(x)u(x)v(x)dx\int u(x) \cdot v'(x)\,dx = u(x) \cdot v(x) - \int u'(x) \cdot v(x)\,dx

Dette blir ofte skrive kompakt som
udv=uvvdu\int u\,dv = uv - \int v\,du

Idéen er å byte integralet med eitt som er enklare. Det krev lurt val av uu og vv'.

✏️Eksempel 5: $x \cdot e^x$

Rekn ut xexdx\int x e^x\,dx.

Løysing:

LIATE: Algebraisk (xx) før Eksponential (exe^x). Vi vel

u=x,v=exu = x, \quad v' = e^x

Då er u=1u' = 1 og v=exv = e^x. Formel:

xexdx=xexuv1exuvdx=xexex+C\int x e^x\,dx = \underbrace{x \cdot e^x}_{uv} - \int \underbrace{1 \cdot e^x}_{u'v}\,dx = xe^x - e^x + C

=(x1)ex+C= (x - 1)e^x + C

Sjekk: ddx((x1)ex)=ex+(x1)ex=xex\displaystyle \frac{d}{dx}\bigl((x-1)e^x\bigr) = e^x + (x-1)e^x = xe^x. ✓

✏️Eksempel 6: $x \cdot \ln x$

Rekn ut xlnxdx\int x \ln x\,dx.

Løysing:

LIATE: Logaritme før Algebraisk. Vi vel

u=lnx,v=xu = \ln x, \quad v' = x

Då er u=1x\displaystyle u' = \frac{1}{x} og v=x22\displaystyle v = \frac{x^2}{2}.

xlnxdx=lnxx221xx22dx\int x \ln x\,dx = \ln x \cdot \frac{x^2}{2} - \int \frac{1}{x} \cdot \frac{x^2}{2}\,dx

=x2lnx2x2dx=x2lnx2x24+C= \frac{x^2 \ln x}{2} - \int \frac{x}{2}\,dx = \frac{x^2 \ln x}{2} - \frac{x^2}{4} + C

✏️Eksempel 7: $\ln x$ åleine

Rekn ut lnxdx\int \ln x\,dx.

Løysing:

Vi har berre éin faktor, men kan likevel bruke delvis integrasjon ved å tenkje på integranden som 1lnx1 \cdot \ln x:

u=lnx,v=1u = \ln x, \quad v' = 1

u=1x\displaystyle u' = \frac{1}{x}, v=xv = x.

lnxdx=lnxx1xxdx=xlnx1dx\int \ln x\,dx = \ln x \cdot x - \int \frac{1}{x} \cdot x\,dx = x \ln x - \int 1\,dx

=xlnxx+C= x \ln x - x + C

Dette er eit viktig standardresultat — verdt å hugse.

✏️Eksempel 8: Polynom og eksponential

Rekn ut x2exdx\int x^2 e^x\,dx. Tips: Bruk delvis integrasjon to gonger.

Løysing:

Første gong: u=x2u = x^2, v=exv' = e^x. Då u=2xu' = 2x, v=exv = e^x.

x2exdx=x2ex2xexdx=x2ex2xexdx\int x^2 e^x\,dx = x^2 e^x - \int 2x e^x\,dx = x^2 e^x - 2\int x e^x\,dx

Frå eksempel 5 veit vi at xexdx=(x1)ex\int x e^x\,dx = (x-1)e^x, så

x2exdx=x2ex2(x1)ex+C=ex(x22x+2)+C\int x^2 e^x\,dx = x^2 e^x - 2(x-1)e^x + C = e^x(x^2 - 2x + 2) + C

✏️Eksempel 9: Bruk i økonomi

Ei bedrift har grenseinntekt I(x)=(100x)e0,05xI'(x) = (100 - x)e^{-0{,}05x}. Finn inntektsfunksjonen I(x)I(x) med I(0)=0I(0) = 0.

Løysing:

Vi må rekne ut I(x)=(100x)e0,05xdxI(x) = \int (100 - x)e^{-0{,}05x}\,dx.

Delvis integrasjon: u=100xu = 100 - x (algebraisk), v=e0,05xv' = e^{-0{,}05x}.

u=1u' = -1, og v=e0,05xdx=20e0,05xv = \int e^{-0{,}05x}\,dx = -20e^{-0{,}05x}.

I(x)=(100x)(20e0,05x)(1)(20e0,05x)dxI(x) = (100-x)(-20e^{-0{,}05x}) - \int (-1)(-20e^{-0{,}05x})\,dx

=20(100x)e0,05x20e0,05xdx= -20(100-x)e^{-0{,}05x} - 20\int e^{-0{,}05x}\,dx

=20(100x)e0,05x20(20)e0,05x+C= -20(100-x)e^{-0{,}05x} - 20 \cdot (-20)e^{-0{,}05x} + C

=20(100x)e0,05x+400e0,05x+C= -20(100-x)e^{-0{,}05x} + 400 e^{-0{,}05x} + C

=e0,05x(20(100x)+400)+C=e0,05x(20x1600)+C= e^{-0{,}05x}\bigl(-20(100-x) + 400\bigr) + C = e^{-0{,}05x}(20x - 1600) + C

Frå I(0)=1600+C=0I(0) = -1600 + C = 0 får vi C=1600C = 1600:

I(x)=e0,05x(20x1600)+1600I(x) = e^{-0{,}05x}(20x - 1600) + 1600

📝Oppgave 1

Bruk substitusjon

a
(2x+5)3dx\int (2x + 5)^3\,dx
b
(4x1)7dx\int (4x - 1)^7\,dx
c
e5xdx\int e^{5x}\,dx
Løs oppgavenTren
📝Oppgave 2

Substitusjon med eksponential

a
xex2dx\int x e^{x^2}\,dx
b
3x2ex3dx\int 3x^2 e^{x^3}\,dx
c
2xex2dx\int 2x e^{-x^2}\,dx
Løs oppgavenTren
📝Oppgave 3

Substitusjon som gir logaritme

a
2xx2+4dx\displaystyle \int \frac{2x}{x^2 + 4}\,dx
b
3x2x3+1dx\displaystyle \int \frac{3x^2}{x^3 + 1}\,dx
c
12x+1dx\displaystyle \int \frac{1}{2x + 1}\,dx
Løs oppgavenTren
📝Oppgave 4

Bestemte integral med substitusjon

a
02x(x2+1)2dx\int_0^2 x(x^2 + 1)^2\,dx
b
01e2xdx\int_0^1 e^{2x}\,dx
Løs oppgavenTren
📝Oppgave 5

Delvis integrasjon — grunnleggjande

a
xe2xdx\int x e^{2x}\,dx
b
xlnxdx\int x \ln x\,dx
c
lnxdx\int \ln x\,dx
Løs oppgavenTren
📝Oppgave 6

Delvis integrasjon — utvida

a
x2lnxdx\int x^2 \ln x\,dx
b
xexdx\int x e^{-x}\,dx
c
x2exdx\int x^2 e^{-x}\,dx (Tips: to gonger delvis integrasjon.)
Løs oppgavenTren
📝Oppgave 7

Vel rett metode

a
2xx2+3dx\int 2x \sqrt{x^2 + 3}\,dx
b
xln(x2)dx\int x \ln(x^2)\,dx
c
lnxxdx\displaystyle \int \frac{\ln x}{x}\,dx
Løs oppgavenTren
🤖AI-tilbakemelding tilgjengelig
📝Oppgave 8

Økonomiske bruksområde

a

Grensekostnad K(x)=10xe0,1x2K'(x) = 10x e^{0{,}1 x^2}. Bestem antiderivert K(x)K(x) med K(0)=500K(0) = 500.

b

Grenseinntekt I(x)=xe0,1xI'(x) = x e^{-0{,}1 x}. Finn I(x)I(x) med I(0)=0I(0) = 0.

Løs oppgavenTren
🤖AI-tilbakemelding tilgjengelig
📜Oppsummering: Integrasjonsmetodar
MetodeFormel / regel
Substitusjon (ubestemt)f(g(x))g(x)dx=f(u)du\int f(g(x))g'(x)\,dx = \int f(u)\,du, u=g(x)u = g(x)
Substitusjon (bestemt)abf(g(x))g(x)dx=g(a)g(b)f(u)du\int_a^b f(g(x))g'(x)\,dx = \int_{g(a)}^{g(b)} f(u)\,du
Delvis integrasjonudv=uvvdu\int u\,dv = uv - \int v\,du
LIATEVel uu: Logaritme, Invers trig, Algebraisk, Trig, Eksponential
Standardlnxdx=xlnxx+C\int \ln x\,dx = x\ln x - x + C
Standardxeaxdx=(ax1)eaxa2+C\displaystyle \int xe^{ax}\,dx = \frac{(ax-1)e^{ax}}{a^2} + C
Standardg(x)g(x)dx=lng(x)+C\displaystyle \int \frac{g'(x)}{g(x)}\,dx = \ln\lvert g(x) \rvert + C
Repetisjonsoppgåver
Din fremgang
0deloppgaver0 / 10 oppgaver

Oppsummering

I dette kapittelet har du lært:

- Substitusjon: Den omvende av kjerneregelen; set u=g(x)u = g(x) og du=g(x)dxdu = g'(x)\,dx.
- Delvis integrasjon: Den omvende av produktregelen.
- LIATE-regelen: Hjelper deg å velje kva faktor som skal vere uu.
- Bruk: Metodane utvidar kva integral vi kan løyse.

Viktige formlar


f(g(x))g(x)dx=f(u)du\int f(g(x))g'(x)\,dx = \int f(u)\,du
uvdx=uvuvdx\int u v'\,dx = uv - \int u' v\,dx

Nøkkelomgrep


OmgrepForklaring
SubstitusjonVariabelskifte u=g(x)u = g(x)
Delvis integrasjonOmvend produktregel
LIATERegel for val av uu
Indre funksjonu=g(x)u = g(x)

Dette kapitlet er skrevet av Anthropics toppmodeller (Claude Opus og Claude Fable) og er foreløpig ikke manuelt gjennomgått — kvalitetskontrollen gjøres av uavhengige KI-agenter, og innmeldte feil rettes fortløpende. Funnet en feil? Meld fra, så retter vi den. Les mer om hvordan innholdet lages.

Skolesaga er en uavhengig læringsressurs og er ikke tilknyttet eller godkjent av Handelshøyskolen BI. Dette er ikke offisielt studiemateriell. Les mer.